Retningslinjer

Esrum Middelalderdage har ikke lagt sig fast på et årstal eller et århundrede, men arbejder inden for de historiske rammer af sidste halvdel af højmiddelalderen og første halvdel af senmiddelalderen, dvs. ca. år 1200-1450.

Derfor skal boder og lejre forestille handelsboder eller feltlejre fra denne periode, og enhver deltager fra aktøren forpligter sig til at optræde i tidsmæssig korrekt dragt og øvrig fremtræden.

Lejr/Bod

Boder og lejre skal forstille handelsboder/feltlejre fra middelalderen. Moderne rekvisitter og materialer er ikke tilladt. Det er kun tilladt at bruge rekvisitter, materialer, møbler og inventar, som fandtes i middelalderen.  Nødvendige moderne hjælpemidler skal så vidt mulig gemmes, så de ikke er synlige for publikum.

Brug træ eller lignende til skilte og naturlige farver – ingen neongrønne, pink eller lignende farver til eksempelvis prismærker – og ingen laminering.

Fremtræden

Alle, der deltager som aktør (både grupper og bodholdere), skal være iklædt middelaldertøj.

Vi ser meget gerne, at dragterne er lavet af uld og ufarvet eller lyst hør.  Da vi ved, at mange aktører har dragter lavet af farvet hør, er disse stadig tilladt, men vi ser meget gerne, at kvinder bærer ulden overkjole og mænd som minimum har hoser lavet af uld. Nervøst velour er ikke tilladt og vi ser helst heller at man bruger bomuld.

Kvinder over ”jomfrustadiet” skal bære hovedbeklædning.

Hvis man ikke har middelalderfodtøj, er diskret brunt eller sort fodtøj i orden.

Farverige tatoveringer, piercinger, nutidige frisure og ikke naturlige hårfarver skal tages ud eller dækkes til. Moderne makeup og neglelak er heller ikke tilladt.

Våben

Det er den enkeltes ansvar at indhente og medbringe nødvendige tilladelser.  For yderligere information se: www.politi.dk/da/borgerservice/vaabentilladelse/blankvaaben.htm

Dyr

Dyr er velkomne. Ejeren har det fulde ansvar både i og udenfor åbningstiden. Hunde skal holdes i snor. For hunde gælder det at halsbånd og snor skal være af læder eller reb i farverne sort, brun eller lignende.

Generelt:

Nedpakning af boder må først påbegyndes søndag efter lukketid

Ens anviste plads skal være ryddet efter markedet. Hvis pladsen ikke er ryddet og godkendt af EKM ved afrejse, fremsendes regning for oprydning på 3.000 kr.