‘We earnestly solicit your blessings and prayerful prescence on the auspicious occasion of the inaugural ceremony with your family and friends‘ Ordene står med krøllet skrift, blåt på hvidt på den invitation jeg har fået overrakt af naboen der er lærerinde på S.V.S Middle School i Erukkattanchery, en lille by et par kilometer udenfor Tarangambadi.
Bestseller fonden har sponsoreret bygningen af en ny skole og en Training Hall for lærere. Skolebygningen er en elegant hvid tegllagt bygning, som foran længen af klasseværelser prydes af en lang veranda båret af smukke og lette granitsøjler. INTACHs arkitekt Ajit Koujalgi har stået for tegningen og har gjort det utrolig fint med klare henvisninger til traditionelle tamilske arkitetoniske træk. Jeg er helt sikker på at mange danske skoleelever og lærere vil misunde de fornemme rammer der er genstand for dagens indvielsesceremoni.
Vi ankommer på skolen kl. 9 og en god halv time senere går affæren i gang.Talelisten er lang. Med omkring 10 talere hvoraf det meste og de længste naturligvis foregår på Tamil.
Vi er et stykke inde i talerækken, en af hovedtalerne – The District Elementary Education Officer fra Nagapattinam – holder første del af sin tale på engelsk. En bemærkelsesværdig udlægning af den engelske kolonitid følger: Englænderne kom for at handle, men ombestemte sig og satte gang i landets udvikling. De oprettede veje, skoler og andre gavnlige intitutioner og skabte mange arbejdspladser i de virksomheder de oprettede… Ifølge taleren må Bestseller skolen således antages som et eksempel på en forlængelse af denne tradition. Pudsigt… men interessant… og sikkert ret indisk.
Udlægning minder mig i øvrigt om en diskussion mellem medlemmerne af den hemmelige palæstinænsiske befrielsesfront i Monty Python’s ‘Life of Brian.’ Scenen udspiller sig da en af bevægelsens medlemmer stiller det retoriske spørgsmål: Hvad har Romerne nogensinde gjort for os? Efter en længere række forslag konkluderes (frit oversat fra hukommelsen) – Ja, men bortset fra kloakering, vandforsyning, bedre infrastruktur og skoler… hvad har romerne så nogensinde gjort for os? Ironien er tyk, men den (koloni-)historiske udviklings kompleksitet og hybriditet er også en væsentlig pointe.
Skoleleverne overværer hele affæren siddende under det til lejligheden opførte palmetag, men virker først oprigtigt interesserede når talerækken ind imellem afbrydes af en række optrædende elever. Der er både sang og traditionelle såvel som Bollywood inspirerede danse. Men programmet er komprimeret og fjernbetjeningen til cd-afspilleren defekt så en del af de optrædende børn må begynde midt i rutinen eller bliver sprunget helt over. Der er nemlig lokaler der skal indvies. I en særlig rangorden klipper de tilstedeværende embedsmænd røde bånd til de forskellige lokaler hvorefter talerne fortsætter.
Med skolen behørigt indviet afsluttes ceremonien – og vi kan drage ad Tarangambadi til med visheden om bl.a. det britiske empiriums fortrinlige evner ud i oprettelsen af nyttige institutioner og Bestsellers ditto… og det er ret svært at være uenig… men bortset fra det… hvad har de så egentlig nogensinde gjort for Indien?