Kakofoni

Syngende bølger og cikader, den bløde, varme vind der pusler i palmeblade, papayatræer og bananpalmer. Farvestrålende fugle, skrattende parakitter, dyttende biler, knallerter, motorcykler og scootere. Den hakkende motorlyd fra tankvognen der pumper vand ind til huset overfor, messende bønnekald fra minareten, sang og Best of Bollywood fra højtalere et sted tæt på, den huggende lyd fra den gamle mands økse i haven der laver tørrede kokosnøddeskræller om til brænde, og brudstykker af samtaler på rytmisk tamil. Det er lydkulissen til disse linjer. Lydkulissen til dagens gang i Tarangambadi. Pludselig bliver der stille, som om livet springer et hjerteslag over, som om selv lyden har fået hedeslag. Men splitsekundet senere kører livets soundtrack upåvirket videre. Stilheden findes kun som sjældne trædesten i en brusende strøm af lyd, der med et kommer til syne for i næste øjeblik at forsvinde i strømmen lige så hurtigt den var kommet for øre.

Ramadanen er i øvrigt slut og så er der fest i gaden og den lokale muslimske helgen el. Pir skal højtideligholdes ved en procession. Der er masser af mennesker i byen og stranden sværmer med slørklædte besøgende der skal have dyppet tæerne i den Bengalske bugt. En stor procession med glade børn i spidsen, vognlæs af dem, er på vej ned af gaden. De rykker først frem fra moskeen i Guldsmedegade og så op og ned af gaderne i byen i et sindrigt mønster. Forinden har travle arbejdere ryddet veje, beskåret træer og buske, desuden afmonteret lavthængende el- og telefonledninger fra masterne – uden stiger eller lifte og med de bare hænder (de bad mig gå udenom). Altsammen for at gøre plads til de store farvestrålende og dekorerede vogne. De hænger bag cykler, okser og de største og flotteste af dem, spejlgimtende og roterende med lange tove af mennesker foran. Musikken består af en cykeltrukket højtalervogn med 4 diskante, skrattende megafonhøjtalere, 4 uniformerede trommeslagere, 2 rytmefolk og en klarinetspiller med en mikrofonholdende dreng der sørger for at mikrofonen befinder sig så tæt på instrumentets munding som overhovedet muligt. Desuden et casio-keyboard spændt fast bagerst på højtalervognen. Knaldfyrværkeri af den slags der ville gøre enhver hjemmeværnsmand misundelig krydrer processionen med skarpe, høje knald og indhyller menneskeslangen i krudtrøg. Der er lyd på når der er fest i gaden.

En uge senere gentages processionen om natten med samme vogne, men nu udsmykkede med en overflod af elektriske lys. Ved den lejlighed krydres festen desuden med et ‘fifteen piece orchestra’ der divertere med både ‘muslim holy-songs og movie-songs…’ Den østlige side af Dronningensgade (her bor bl. a. jeg) må undvære strøm i et lille døgn idet el-ledningerne der krydser vejen skal pilles midlertidigt ned for at gøre plads til de store vogne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *