Lav din egen t-shirt

Screendump fra min lille afdeling af Shirtcity.comJeg faldt forleden over en fantastisk idé og endnu et eksempel på at det såkaldte web 2.0 fænomen ikke kun breder sig i digitale kanaler, men også virker tilbage på virkeligheden. Det drejer sig om siden Shirtcity.com der tillader brugeren (det er dig!) at designe din helt egen t-shirt. Præcis som du vil have den… og i disse individualistiske tider hvor vi har meget travlt med at skille os ud fra hinanden (på den hippe/trendy måde forstås… det betyder ikke at vi generelt er blevet mere tolerante overfor skæve eksistenser, excentrikere, hjemløse eller for den sags skyld overfor mennesker af anden etnisk herkomst end dansk 😉 ) er ideen nærmest oplagt.

Er man lidt ferm med sine grafiske applikationer på computeren kan man sågar selv uploade designs – dels egne fotos, men også såkaldte ‘vektoriserede’ designs eller ‘flex print’ som Shirtcity kalder det (hvis det har interesse kan du læse meget mere om det her)

Hvis du er rigtig begejstret kan du oprette din egen afdeling med egne designs – kvit og frit… Du betaler selvfølgelig en lille del via dit potentielle salg af t-shirts… Det er nok ikke noget man bliver rig på! Men sjovt er det…

Det er i hvert fald mere end mine kreative gener kan stå for, og jeg har derfor taget springet ud i dybet og oprettet min egen Shirtcity shop med et par motiver jeg selv kunne tænke mig at få lavet på en t-shirt… (du kan i øvrigt også få fremstillet kopper, musemåtter, muleposer og hvad ved jeg) Min lille t-shirt sandkasse kan du finde her: http://runemester.shirtcity.com

Nu mangler jeg bare at prøve at bestille en t-shirt og konstatere om kvaliteten holder!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *