Nu også på Myspace…

Et screendump fra min nye myspace musikprofil!I bedste selvpromoverende og brugerorienterede web 2.0 ånd har jeg i den senese tid eksperimenteret lidt på Myspace.com. Jeg har oprettet en musikprofil, som du kan finde her: www.myspace.com/runemestermusic

Jeg indrømmer gerne at jeg har et temmelig ambivalent forhold til den selviscenesættelse der ligger bag… Og det gælder også denne blog/hjemmeside. Det er selvfølgelig paradoksalt, når jeg nu alligevel bruger tid på det og gør det… men det er faktisk også lidt sjovt! Jeg er ikke så konsekvent og god til det, men det kommer måske…

Jeg har skrevet musik i mange, mange år efterhånden og mine sange hober sig op på bordet. Jeg har en idé om at få lagt en hel del af det ned på ‘bånd’ så det ikke helt forsvinder. Om nogen kan bruge det til noget ved jeg egentlig ikke, og det er måske heller ikke den primære baggrund for det. Der er mange ting der kører lidt af sporet i mit liv for tiden – og nye uudforskede veje kan måske med fordel prøves af…

Men skulle du nu få lyst er du selvfølgelig velkommen til at kigge forbi derovre 😉

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *