Min nye gadget: En 4-spors digital optage dims

Boss Digital Recorder Micro BR - en 4-spors digital optager

Jeg er netop blevet den lykkelige ejer af denne Boss 4-spors digital optager i et cool alu- og spejlfarvet mini-kabinet. Og det er jeg svært tilfreds med – nu vil jeg straks kaste mig over den og givetvis sprøjte halvdårlige mp3-filer ud med musik fra mit personlige bagkatalog. Herudover vil man gennem mine vinduer – i den nærmeste fremtid – formentlig kunne se mig stå, sidde, hoppe, danse med høretelefoner på – og guitar om halsen! Den lille finurlige maskine indeholder nemlig også omtrent 80 forskellige guitareffekter – og med høretelefoner på og Gibson LP’en om halsen kan jeg jamme løs uden at genere den resterende familie (med andet end uæstetiske dansetrin og mærkelige krumspring)….

Micro BR’en er virkelig mikro i forhold til indholdet, og måler sølle 136 x 81 x 21,5mm. Den har indbygget forstærker og effekter, tuner og rytme spor med rigtige trommelyde. En indbygget mikrofon gør det nemt at optage hvor som helst og når som helst. Derudover er der mulighed for MP3 afspilning med ”Time stretch”/”Center Cancel” funktion som gør det nemt at øve sig eller spille til et ønsket nummer. Der er USB for nem udveksling med computeren…. og sidst men ikke mindst: den kører på 2 x AA batterier… og så fik jeg vist også det hele med!

Nu er der kun tilbage at gribe til guitaren og komme i gang med mit nye legetøj!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *