Velkommen til Runemester.dk! Jeg er så småt blevet klar til at træde ind i bloggernes verden; mine gamle sider er ved at blive overført og jeg leger med layout og css til op over begge ører…

9/11? En mærkelig dag at vælge som ‘debut’? Måske… Men findes der dage hvor døden ikke engang har danset? Før gik den slags almindeligvis under betegnelsen ‘massakre’. I dag anvendes som regel begrebet ‘terror’…

Men effekten er den samme, og der er nok at tage af: Det Stockholmske Blodbad 7.-10. nov. 1520, Wounded Knee, 29. december 1890, Holocaust: udryddelsen af 6 mio. – fortrinsvis jøder – 1941-45, Jonestown massakren 15. november, 1978, Srebrenica massakren, 13-22 juli 1995, Beslan massakren 1-3 september, 2004… som sagt hver dag sin massakre… (se mere her)

Nogle huskes, nogles symbolværdi fastholdes gennem årene – især hvis de har politisk værdi. Men langt de fleste glemmes. Det afgørende er, hvem der bestemmer. Det er sejrherren der skriver historien. Det er sejrherren der dikterer de 2 minutters stilhed. Det er sejrherren der definerer hvad vi må kalde for en massakre, en terrorhandling, en ven, en fjende og en ulovlig kombatant. Så er der naturligvis dagligdagens massakrer, hvor døden danser stort set upåagtet! Vi ved de er der, men fortrænger det: 3000 børn om dagen dør af malaria, 8500 af AIDS, 24000 af sult…

Jeg vil på ingen møde hverken retfærdiggøre terror, eller forklejne den sorg, den tragedie 9/11 udgjorde for ofre og efterladte, blot lufte et andet perspektiv.

Se nu den udmagrede, sultende kvinde i den bagende sol på den tørre jord i Darfur. Fluerne svirrer omkring hende. De sætter sig i øjnene, i hendes mundvige, alle vegne. Hun græder tørre tårer. Hvis hun overhovedet ved hvad 9/11 går ud på, er hun alligevel for dehydreret til at græde…

But look on the bright side… om 100 år er alting glemt!