Den 13de October begyndte Regnen…

Ordene tilhører Julie Rehling og stammer fra et brev skrevet fra Guvernementshaven i byen Porreyar, lidt uden for Tarangambadi i midten af november 1840

Vi have denne Tid her kunde gjort os en Idee om Syndfloden. Jeg havde ogsaa isinde at addressere mit Brev fra Noæ Ark istedet for Porreahave.

Det samme er tilfældet nu. Næsten samme dato, 13. oktober. Regnen plasker, drypper, strømmer, prikkende, tappende, hviskende, fnisende, råbende, trommehvirvlende, fra piano til forte, crescendo… akkompagneret af glimtvise lyn, staccato… og buldrende tordenpauker.

Den ene af fiskerne siger: monsoon is here! Det har regnet det meste af natten og morgenens sejltur bliver udskudt. Bølgerne i den bengalske bugt viser tænder, glubsk og frådende… Kun mad dogs, Englishmen… og Danes, som undertegnede vover sig ud i brændingen. I løbet af formiddagen klarer det dog op og sejlturen gennemføres i strålende solskin.

Ungerne leger i pytterne på vej hjem fra skole, i udløbet fra et tag længere nede af Dronningensgade står en flok drenge og tager brusebad og pjatter. Det er plantetid. Arbejderne har travlt med at få sat de sidste planter i Bestseller parken ved siden af og ude i området omkring Tarangambadi er rismarkerne overrislet og de små risplanter stortrives.

Luften er mere sval, men fugtig og mit vasketøj vil ikke tørre helt på tørresnoren så strygejernet må klare resten. Julie Rehlings ‘Schawler, 2 par Strømper og et par Underskjorter…‘ som hun iklæder sig på grund af den ordentlige kulde kræver situationen dog langt fra endnu!