Drageflyvning

Mikkel med drageMed sprød septembersol og stiv kuling fra vest på stranden ud mod Rågø Sund var eftermiddagen den helt ideelle setting for drageflyvning med regnbuedragen. (du kan se lige præcis hvor vi løb rundt lige her: maps.google.dk)

Som det fremgår af billederne var drengene i heftig kamp med vind og drage – og det var ind imellem svært at vurdere om det var drage eller dreng der havde overtaget! Men hvem kan ikke få smilebåndet på gled og følge stemningen i vejret når dragen strammer linen syngende i vinden, og regnbuehalen folder sig blafrende ud mod himlen?

Hvis nu resten af efteråret kan holdes i den slags farver og vejr – så kan det vel til nogen grad kompensere for den noget kølige og mildest talt halvvåde sommer?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *