Udstillinger jeg vil lave (hvis nogen bare gav mig lov):

Logo fra en af verdens st�rste fildelingssider p� nettet thepiratebay.orgPirater! Fra havfolk til web-pirater Den ultimative udstilling om sørøvere, pirater, kapere og hackere – fra oldtid til cyberspace. Piratvirksomhed el. sørøveri er kort defineret røveri begået til søs. Udtrykket ‘pirat’ er græsk i udgangspunktet og stammer fra udtrykket peirates, af peiran, som betyder noget i retningen af vove eller forsøge. Sørøveri er kendt helt tilbage i oldtidens Ægypten. Fra omkring det 13. årh. F. Kr. hærgede det mystiske ‘havfolk‘ Ægyptens kyster og først i Ramses IIIs regeringsperiode (1194-1163 f.Kr.) lykkedes det at få truslen fra havfolket under kontrol. Gennem århundrederne har piraterne siden haft en næste hypnotisk effekt på mennesket gennem litteratur, teater og film, og den udbyggede myte om piraten er i dag et verdensomspændende fænomen.

Senest har filmen Pirates of the Caribbean (bygget på en Disneyland attraktion(sic!)) scoret højt på blockbuster-listerne. I den mere aparte afdeling har den ærligt tilbagevendende ‘Talk Like A Pirate Day‘ d. 19/9 promoveret udtryk som:’Avast, me proud beauty! Wanna know why my Roger is so Jolly?‘ el. ‘Pardon me, but would ya mind if I fired me cannon through your porthole? Harr Harr Harr!’ Eksemplerne på myternes pirater er talrige: Kaptajn Klo fra Peter Pan, Long John Silver fra Stevensons Skatteøen… for slet ikke at tale om vikingernes vilde hærgen, og sagaernes farverige beretninger derom.

Forestil dig nu hele dette vidunderlige, fascinerende, brutale univers kondenseret i en stor udstilling, der fanger alle aspekter af ideen; fra de mytiske aspekter til den brutale virkelighed. Belyst ved genstande fra alverdens museer og samlinger. I Danmark har vi udover vikingetidens togter, gennem vor kolonialiseringsindsats fra 1600-tallet og frem, selv stiftet bekendstkab – og deltaget – i sørøveriets guldalder! Hvad venter vi egentlig på?

Træd ind på det knirkende, vuggende dæk. Hører du mågernes skrig og bølgerne kysse skibssiden? Kan du lugte tjæren, havet, den barske, skarpe rom der river i næsen? Forestil dig de uendelige perspektiver du kan anlægge, den utrolige mængde viden, faglighed du kan liste ind i denne udstilling – uden at det bliver kedeligt. Den europæiske ekspansion, den teknologiske udvikling, medicinhistorie, slavehandel, kolonialisme… you name it! En underholdende oplevelse du blir’ klogere af!

…Nu er der kun tilbage, at sætte sig til rette ved telefon og PC og vente på at Handels- og Søfartsmuseet henvender sig for at købe ideen… 😉

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *