Runemester

Webdesign

Min kreative side har for længe siden skubbet mig ud i den digitale tidsalder og jeg har siden 1999 forbandet og prist mulighederne i html, css, php m.m. Jeg arbejder professionelt med webmediet i forskellige sammenhænge og interesserer mig generelt for hvordan kulturverdenen (især museumsdelen af den) kan bruge og drage fordel af den digitale udvikling. Jeg betragter mig selv om skeptisk teknofil – jeg synes det er vildt spændende med de nyeste teknologier, men jeg er straks mere pragmatisk og kritisk når det kommer til at implementere dem. For mig handler det helt konkret om hvordan vi ved hjælp af digitale virkemidler kan berige og udvikle arbejdet med kulturarven m.m. på en meningsfuld og velovervejet måde, så vi balancerer og udvikler institutionsformens særlige position mellem underholdning og dannelse, som både et formelt- og et uformelt læringsrum.

Står du og skal i gang med et webprojekt  er du naturligvis mere end vekommen til at henvende dig! Du er i øvrigt også velkommen til at orientere dig i den ukomplette liste over sites jeg har arbejdet med herunder:

  • Familievejlederne.dk: Design og udvikling af site og skabelon til WordPress for konsulentfirma.
  • Outreach09.dk: Design og udvikling af site og skabelon til WordPress for Organisationen Danske Museers formidlingsseminar i foråret 2009.
  • Udflytteren.dk: Design og udvikling af site og skabelon for Luther Kirkens Udflytterbørnehave.
  • Formidlingsnet.dk: Design og tilpasning af skabelon for formidlingsnet.dk, fællesblog for Formidlingsnetværket under Organisationen Danske Museer
  • Foreningen Trankebar: Design og udvikling af skabelon, samt strukturering af indhold for Foreningen Trankebar.
  • Skolehistorie.dk: Design og udvikling af skabelon og indhold i Open Source CMS’et Joomla.
  • Skolemuseet: Design og udvikling af skabelon og indhold i Open Source CMS’et Joomla.
  • Slavernes slægt: En opgave for Journalist og producent Alex Frank Larsen og hans dokumentarserie ‘Slavernes Slægt’
  • Enok Aps: Et oplæg til en hjemmeside udarbejdet for et lokalt entreprise firma
  • Ghosttown: En ‘hobby’-opgave! Mit forsøg på et grafiktungt, rent css baseret design – et bidrag til sitet: www.csszengarden.com