Musik er blevet defineret som organiseret lyd; en menneskelig aktivitet der involverer mere eller mindre dirigeret sammensætning af lyd og stilhed, som frembringes af følelsesmæssige, sociale, kulturelle og intellektuelle grunde… og så lyder det fedt!
Musik skaber stemninger eller stemthed. En mere eller mindre tilfældig række af toner kan gribe din sjæl og fastholde øjeblikket og dine følelser, som et totalt sanse- og tankemæssigt snapshot… som så senere kan udløses og genopleves ved et let tryk på afspillerens play-knap.
Fra mine forældres pladesamling, de tanzanianske skolepigers sange, kostskolens mange musiktimer, vikartimerne i kirkekoret, til min egen ‘produktion’ på sang og guitar. Musik og sang har altid været en stor del af livet og hverdagen – og en kilde til stor inspiration… Tag nu billedet som illustrerer denne tekst. Det viser den Caribiske variant af Helligtrekongersdag. Den fejres f. eks. også på de tidligere Dansk Vestindiske øer med musik og karneval omkring juletid. En slags venden verden på hovedet. I store processioner vandrer befolkningen udklædte gennem gaderne, under stor ståhej og larm, og gør nar af alt og alle – i særlig grad den hvide overklasse! For den afro-caribiske befolkning var musik og dans helt centralt for fastholdelsen af deres kultur, tradition og identitet. Musik var en protest. Det er stærke sager hvad en sang kan gøre…
Helt konkret spænder musikken på min afspiller over en mængde genrer. Jeg er glad for folkemusik- gerne med et lille twist, jeg er glad for country – i den alternative udgave. Americana bølgen der så nådesløst har skyllet ind over landet de seneste år, har jeg været hooked på siden jeg ‘opdagede’ Emmylou Harris’ Wreckin’ Ball fra 93′ i 1999. Jeg er glad for hård rock, roots rock, sump rock, rock rock. Jeg er vild med ‘female jazz vocalists’ der som regel hører hjemme i 50-60erne, jeg har en svaghed for verdensmusik og en betagelse af jazz (swing, bigband, bop), lounge, ambient, freak folk, indie og hvad ved jeg…. Kort sagt – en temmelig blandet landhandel…
Sanger, sangskriver og guitarist
Jeg dyrker også min musikinteresse som musiker på privat plan. Jeg holder meget af den enkelte, ligefremme stil som er fremtrædende ved meget roots- og folkemusik.
Som sangskriver, guitarist og sanger bestræber jeg mig selv på at efterleve dette ideal. Jeg ender tit over i den folk-prægede afdeling, helt sikkert med en indignation og gerne i protest. Jeg går ikke af vejen for at dyrke en god kærlighedssang, men navlepilleriet kan hurtigt blive anstrengende…
Siden gymnasietiden har jeg fortrinsvis optrådt alene med guitar og sang, men som det fremgår af billederne herover også meget sammen med min søster, Freya. Det er et samarbejde der går langt tilbage… Det ligger nok i familien!
Mine instrumenter
Min instrumentpark består pt. af en Sigma (En asiatisk underafdeling af Martin) DR-1ST fra midt i 90′erne, en flot og dejlig Epiphone Gibson ‘John Lennon’ kopi (EJ-160 E) og en gammel (før 1975) monstertung Framus banjo. I den elektriske afdeling: en rigtig lækker sort Gibson Les Paul Special ‘faded’. En ‘ægte’ akustisk Martin og Gibson står naturligvis højt på drømmelisten, men livet er kort og pengene få…
