Lidt af hvert – middelalder i alle former og farver

Lidt om hvad der har fanget mig lige for tiden, og som kunne være relevant for alle med interesse for middelalder og reenacment.

Alt godt fra Tine (historiker på Esrum Kloster)

More to come…

 

Piercinger og tatoveringer

Jeg har siddet og set billeder igennem fra tidligere års markeder og faldt over en del aktører med meget tydelige piercinger og tatoveringer og ret stærk makeup. Men  har det egentlig havde nogen gang på jorden (eller er jeg bare  en konservativ fis, der regner med at det har det ikke)? Og hvis man er ked af, at undvære sin makeup, er der så andre muligheder –  så det må jo lige undesøges lidt…

piercinger:

Umiddelbart har jeg ikke kunne finde nogle kilder på, at store piercinger i eller piercinger i både øre, næse, navle mm. skulle være blevet benyttet i middelalderens europa.

men hvad jeg har kunne researche mig frem til, så er piercinger i andet end øre  ikke kendt i middelalderen. Huller i ørene kendes dog hos både mænd og kvinder (dog er de mest populære i Europa i slutningen af højmiddelalderen).

Jeg har fundet nogle links til litteratur omkring øreringe mm.

Lidt om øreringe: http://www.larsdatter.com/earrings.htm

Tatoveringer:

Tatoveringer findes (overraskende nok for mig) også i middelalderen, men var ikke hvermands eje som i dag.  Tatoveringer bliver i perioden hovedsagligt brugt til at udtrykke sin religiøsitet og pilgrimme kunne blive tatoveret som bevis på deres rejse.

Lidt om tatovering: The relationship between tattooing and Christian Church has been an uneasy one. The Old Testament expressly prohibited the practice, a sentiment echoed by Saint Basil the Great in the 4th century AD:

“No man shall let his hair grow long or tattoo himself as do the heathen, those apostles of Satan who make themselves despicable by indulging in lewd and lascivious thoughts. Do not associate with those who mark themselves with thorns and needles so that their blood flows to the earth.”

However, early Christians were often tattooed on the face as a punishment by the Roman authorities and after the rise of Christianity, followers sometimes tattooed themselves voluntarily to mirror the wounds of Christ on his hands and feet (or ‘stigmata’, which was also the Roman word for ‘tattoo’). An edict issued by the Council of Northumberland several centuries later in AD 787 distinguished between acceptable Christian tattoos and ‘profane’ tattoos worn by pagan Britons. According to the Church Fathers:

“When an individual undergoes the ordeal of tattooing for the sake of God, he is greatly praised. But one who submits himself to be tattooed for superstitious reasons in the manner of the heathens will derive no benefit there from.”

By the Middle Ages, mentions of tattooing become more frequent in the Christian record. Some devout friars and clerics wore tattoos to demonstrate their faith and there were stories of tattoos appearing on the body miraculously, as in the case of the exorcism of a German girl in 1501. Most notably in the medieval period, pilgrims and crusaders to the Holy Land had crosses tattooed on their arms and hands as souvenirs and evidence of their travels.

Source: Pitt Rivers Museum Body Arts – http://web.prm.ox.ac.uk/bodyarts/index.php/permanent-body-arts/tattooing/170-wooden-tattooing-stamp.html

Makeup

Brugen af makeup kendes helt tilbage fra Egypterne. I middelalderen har makeup også været kendt og brugt, men ikke som vi kender det i dag (og en del har ikke været noget vi har lyst til at putte i hovedet eller kroppen i dag).

Et par links til inspiration: http://rosaliegilbert.com/cosmetics.htm

http://www.amazon.com/Plucked-Shaved-Braided-Renaissance-Practices/dp/193006408X