Sprød sensommersol kaster guld på stubbe
Den hårfine, sprøde varmehinde
gennembrydes af togets lullende skinnegang
og trækker kuldespor i landskabet
Drømme støver om kap med lyset
tager form af dine hviskende læber
forsvinder bag kupeens glas i stroboskopglimt
og staver et lysende navn uden lyd
fylder varme i rummet bag øjnene
Jeg synger stumme vers
til sensommerens svanesang