Hvad var der i skæret fra det lys,
som flammede op og fortærede mig så hurtigt?
Intet bider på mig længere undtagen den flamme,
det lys, din skønhed.
Jeg husker et daggry,
hvor min sjæl hørte noget
fra din sjæl. Jeg drak vand
fra din kilde og følte
strømmen tage mig.
Jeg talte om dig
Jeg drømte om dig,
Du gjorde mig tavs.
Jeg smagte din sødme,
Og alting gik i stå.
Forvirret flygtede jeg til mit hjertes hus,
Og dér fangede du mig.
Jeg vil møde dig der
På den anden side af ideerne om rigtigt og forkert
er der en mark.
Jeg vil møde dig der.
Når sjælen ligger ned i græsset,
er verden for hel til at tale om.
Intet behøver længere at give mening.
